Fernisering David Ramirez Gomez

09. aug
kl. 17:00

09. august
kl. 17:00

Fri entre

David Ramirez Gomez

Fernisering fredag d. 9. august kl. 17.00
Fri entré inkl. et glas vin

Udstillingsperiode: 9. august - 15. september

David Ramirez Gomez er opvokset i Colombia og har boet og arbejdet som kunstner Danmark siden 2008.

David Ramirez Gomez udtrykker sig således om sin kunst:

Jeg arbejder primært med migrationsrelaterede emner og med udgangspunkt i min egen situation som indvandrer. Jeg undersøger det forhold, man har til sit hjemland, sin kultur og sin familie i en globaliseret tid, hvor displacement, afsavn, tab og længsel er status quo. Jeg udvikler mine værker med udgangspunkt i mine egne erfaringer, oplevelser og følelser og dyrker samtidigt en forbundethed med vor samtids kollektive bevidsthed, da disse tematikker er universelle i deres undersøgelse af fremmedhed. Jeg tilgår disse emner med ømhed og bearbejder følelserne gennem en længevarende og undersøgende skabelsesproces og inviterer den besøgende ind i mit univers, i mine oplevelser og ”fremmed” i det danske samfund.

Mit foretrukne medie er maleri, men jeg udtrykker mig ofte igennem installation, skulptur, keramik og performance. Jeg er dybt fascineret af hverdags- og genbrugsmaterialer og bruger dem som en del af min proces og overvejelser over hverdagslivets kontinuitet i kontrast til materialernes, øjeblikkets og livets forfængelighed/midlertidighed.

Arrangeret af Grenaa Kunst- og Musikforening

Foyeren – Fri entre

Se mere

Pris Fri entre

Sted Foyeren

Arrangør Pavillonen