Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
02. jun
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19:00.
02. juni
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19:00.
Ny Dato. 2. juni. 2021.
Refunderingsfrist: 22.02.2021
VIGTIG INFO.
Kommer I 4 personer, skal I købe 2x2 pladser med ét sæde i mellem. På dagen kan I rykke sammen såfremt I kommer samlet.
På den måde sikrer vi i Pavillonen, at I kan komme sikkert til koncert.
Dizzy Mizz Lizzy – Eksklusivt i Pavillonen
Et af Danmarks absolut største rockbands kan nu for første gang nogensinde opleves i intime rammer i Pavillonen. Historien om Dizzy Mizzy Lizzy er en af de mere fantastiske i den danske rocks historie. Da trioen i 1993 vandt DM i Rock – og hermed henviste Kashmir til andenpladsen – kunne de året efter bryste sig af at udgive den mest sælgende debutplade nogensinde i Danmark, takket være hits som "Silverflame", "Barbedwired Baby's Dream", "Love Is a Loser's Game", "Glory" og "Waterline".
Albummet lå mere end to år på hitlisten, solgte i omegnen af 180.000 eksemplarer i Danmark og lige omkring 100.000 i Japan. Med et trofast og begejstret publikum, imponerede anmeldere og stribevis af udsolgte koncerter tydede alt på en karriere af den langtidsholdbare slags. Sådan skulle det dog ikke gå. Dizzy Mizz Lizzy opløst i 1998, hvorefter forsanger, guitarist og sangskriver Tim Christensen startede en imponerende solo-karriere.
Det lå dog i luften at Tim Christensen, trommeslager Søren Friis og bassist Martin Nielsen ville finde sammen igen, og i 2016 kom ”Forward In Reverse”– og nu er der altså endnu et album på vej fra Dizzy Mizz Lizzy. Ikke bare genfødte, men også bedre end nogensinde før. Som BT skrev ved udgivelsen af ”Forward…”: ”Dizzy Mizz Lizzy var noget af det bedste, der nogensinde er sket for dansk rockmusik dengang i 1990’erne, og det er de stadigvæk!”
I Pavillonen glæder vi os helt vildt til, at Dizzy Mizz Lizzy træder på scenen med lige så meget vildskab og energi som i de forgangne årtier, og cementerer deres plads på den øverste rockhylde med albummet Alter Echo. Gaffa kvitterede for albummet med fem, store stjerner og skrev: ”Gamle fans vil næppe blive skuffede, og Tim, Martin og Søren fortjener stor respekt for at insistere på langsomhed og fordybelse i en accelererende tid. Et album, der med fordel kan nærlyttes højt inden døre, mens coronavirussen hærger udenfor.”
Dizzy Mizz Lizzy vil i foråret 2021 spille nogle ”sid-ned”-koncerter på udvalgte spillesteder rundt omkring i landet, hvor man normalt ikke kan opleve bandet. Bandet ser frem til at spille de nye numre – og mange af klassikerne – for deres store og loyale publikum, og Tim Christensen fortæller: ”Vi udgav vores nye album Alter Echo i marts og nu brænder vi for at komme ud at spille. Når nu publikum alligevel skal sidde ned, kan de lytte mere koncentreret, og derfor vil vi præsentere hele Alter Echo fra start til slut. Den slags har vi aldrig prøvet før, og Martin, Søren og jeg glæder os sindssygt meget.”
Centersalen
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 520 kr
Sted Centersalen
Pladser Nummererede pladser
Arrangør Pavillonen