Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
02. nov
kl. 20:00
Dørene åbnes en time før.
02. november
kl. 20:00
Dørene åbnes en time før.
International jazzsaxofonist Walt Weis, som tidligere har samarbejdet med Frank Sinatra og Buddy Rich, gæster Pavillonen.
Walt kom som 21 årig med den absolut bedste jazztrommeslager igennem tiderne Buddy Rich. Dette var startskuddet på en international karriere, som har bragt Walt rundt om jorden.
På denne turné spiller Walt Weiskopf med hans European Quartet, som, udover Walt på tenorsaxofon, består af pianisten Carl Winther, bassisten Andreas Lang og trommeslageren Anders Mogensen. Disse tre musikere hører til den absolutte elite af den Europæiske jazzscene. Hver især har de turneret med diverse jazzkoryfæer bl.a. Randy Brecker, Bob Berg, David Sanborn og Jerry Bergonzi. De har modtaget jazzpriser og grammies i Spanien, Danmark, Polen, Norge og Canada.
Nyd en helstøbt og vedkommende koncert, når Walt Weiskopf European Quartet træder op på scenen.
Oplev magien med Daimi Septet! Denne enestående gruppe, ledet af den legendariske Daimi Gentle, bringer en all-star besætning med sig, herunder Jesper Løvdal på saxofon, Per Møllehøj på guitar og Vincent Nilsson på trombone. Daimi, født Daimi Augusta Larsen, har en imponerende karriere bag sig, der spænder over flere årtier. Hun startede som stjerne i TV-programmet “Vi Unge” og har siden optrådt som opvarmning til store navne som The Beatles og Gerry and the Pacemakers.
Med sin charmerende udstråling og kraftfulde stemme har Daimi Gentle erobret både danske og internationale scener. Hun har været en fast del af Cirkusrevyen, medvirket i utallige film, musicals og teaterstykker, og sunget med DR Big Band og Kansas City Stompers. Daimi Septet lover en uforglemmelig aften fyldt med jazz, nostalgi og musikalsk excellence. Gå ikke glip af chancen for at opleve denne levende legende og hendes fantastiske septet live!
Ung jazzfestival med vokseværk
Djursland Internationale Jazzfestival er muligvis Danmarks yngste.
Den afholdes for 2. gang fra 31/10 - 3/11 i år, og er en regional jazzfestival med et internationalt perspektiv.
Initiativtagerne er to professionelle jazzmusikere, Niels Vincentz, der selv bor på Djursland, og Anders Mogensen, der også har været med til at starte festivaler op i Odense og Holstebro.
Festivalen er decentral og finder sted på 10 venues spredt udover Djursland.
"Vi vil præsentere musik af højest mulig kvalitet. Publikum skal kunne komme tæt på musikkens skabere. Samtidig er festivalen en unik måde at opleve Djursland og områdets varierede landskaber. Man kører gennem Djurslands efterårsnatur, og kommer ind i varmen på de forskellige spillesteder. En interessant måde at være turist på. Alle spillestederne har noget særegent at tilbyde" udtaler festivalleder Niels Vincentz.
Festivalen er gået fra 9 koncerter på 7 venues i 2023, til 18 koncerter, to artist talks, to filmevents, en artist in residence og et unge-projekt i 2024.
Hovednavne i år inkluderer Daimi, Kenny Washington, Artist in residence Cameron Brown, Vigga Bro, Walt Weiskopf, og Jakob Bro, der afslutter festivalen med en solokoncert i hajbassinets skær på Kattegatcentret i Grenaa.
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 295 kr
Sted Pavillonsalen
Arrangør Pavillonen