Nyhedsbrev
Modtag kulturtilbud, nyheder, rabattilbud o.m.a. – direkte til din mail-boks.
14. sep
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19.00.
14. september
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19.00.
Efter et højspændt år med MALURTs gnistrende rock og store show på bandets definitive afskedsturné er Michael Falch nu på vej tilbage til Pavillonen, ene mand ud med en akustisk solo koncert.
Det er ved at være nogle år siden, han gjorde det sidst, for inden MALURT-eventyret turnerede han både med DÉT BAND og med sin poetiske trio.
Michael Falch har optrådt i Pavillonen med jævne mellemrum helt tilbage fra 80’erne i MALURT-tiden, og leverede en helt magisk optræden til Pavillonen på Græs med et gendannet Malurt . Nu vender han tilbage i Pavillonen i sit rette element med en intim, akustisk solokoncert.
Michael Falch har gennem årene udviklet sig til et fænomen, der går sine egne veje i dansk rock ved konstant at variere sit kunstneriske udtryk. Han har altid haft et meget trofast publikum, og en del danskere genopdagede ham nok i 2017-udgaven af seersuccesen Toppen af Poppen og denest med fejringen af Malurts jubilæum. Han udsendte for nylig sine ungdomserindringer, ‘Til grænsen’, og han var på en total udsolgt solotur foråret 2018.
Han er nu tilbage i pavillonen med en af sine ret fantastiske akustiske koncerter, der gennem 20 år er blevet berømte for deres vekslen mellem bevægende livshistorier og løssluppen intensitet.
En stribe af hans sange er i tidens løb blevet en del af den store danske sangskat – ”Mød mig i Mørket”, ”I et land uden høje Bjerge”, ”Superlove”, ”Ud af Mørket” og ”Den Eneste i Verden”.
Hr. Falch har aldrig været bedre, lyder det alle steder fra, og han demonstrerer igen og igen, at han også ene mand kan få enhver sal til at grine, græde, synge og gynge.
Centersalen
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 370 kr
Sted Centersalen
Pladser Nummererede pladser
Arrangør Pavillonen