Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
09. maj
kl. 20:00
Dørene åbnes 1 time før
09. maj
kl. 20:00
Dørene åbnes 1 time før
Nebulah
I et kompromisløst og grænsesøgende lydland lader NEBULAH lytteren svømme væk i
klanglighed og kontraster. Med tekster, der portrætterer mennesket i naturen og naturen i
mennesket, fortæller bandet relaterbare historier om det, der rør sig i verden og imellem os.
I foråret 2022 udgav NEBULAH debutalbummet TRACE, hvor singlen “Into Water” kom i radio-
rotation på P6 Beat. Bandet blev desuden fremhævet i GAFFA i ‘HOLD ØJE MED’- sektionen.
NEBULAH spillede på dette års Roots&Hybrid Festival under SPOT Festival 2024, og arbejder
lige nu med produktion af deres andet fuldlængde album.
Genren er en hybrid mellem rock og worldbeat; NEBULAH bruger elementer fra rockens
verden, men nyfortolker og udfordrer det klassiske udtryk, igennem lyd-manipulation og ved
at inddrage musikalske elementer fra forskellige musiktraditioner.
Bandet bæres af to kvindelige leadvokaler, som igennem effektpedaler eksperimenterer med
grænserne for, hvad stemmen kan bruges til. Lyden lever i et land af kontraster - det bløde,
smukke, rene og samstemmende overfor det dystre, mørke og dissonante.
Kontrasterne i NEBULAH’s lydunivers giver afsæt for bandets tekster, som kredser om naturen
og mennesket - mødet mellem naturens utæmmelige kræfter og storhed over for menneskets
indre natur og handlemønstre. Hvordan vi påvirker naturen omkring os, og hvordan den
påvirker os.
Naturens utilregnelighed og skønhed bliver sat i forbindelse med menneskets følelsesland i
fortællinger om utilstrækkelighed, generationsoprør, giftige relationer og selvomsorg.
Det sætter scenen for eventyrlige universer, hvor lytteren kan drive væk i indre billeder af
knitrende landskaber, faretruende forandringer, forfalden og forsømt natur, som for evigt vil
være et hjem for fordybelse, åndedræt og refleksion.
NEBULAHs live-koncerter skaber en mystisk, kraftfuld og cinematisk helhedsoplevelse, hvor
lyd, tekster og det visuelle smelter sammen i publikums påhør.
Line-up
Janne Hagen Therkildsen / Vokal, electronics, percussion
Hannah Busk Larsen / Vokal, electronics, percussion
Elisabeth Panduro Holst / Guitar
Mads Menzer / Guitar
Jonathan Larsen / Bas, moog
Mathias Fabricius / Trommer, electronics
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633.
Se mere
Pris 175 kr
Sted Pavillonsalen
Arrangør Pavillonen