Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
29. nov
kl. 20:00
Dørene åbnes en time før.
29. november
kl. 20:00
Dørene åbnes en time før.
Jubilæumsturné - 35 år med Nikolaj & Piloterne!
Hit på hit. Mange hundrede koncerter. Udsolgte huse og masser af succes. Nikolaj og hans piloter begyndte deres musikalske rejse for mere end tre årtier siden, og dét skal fejres, når bandet lægger an til landing i Pavillonen til fejring af en karriere, der viste sig at være en noget længere tur end planlagt …
’Kommer nok hjem’, ’Engel’, ’Du er min’. De velkendte sange fra Nikolaj Christensen og hans besætning står stadigvæk i kø, og det har de gjort siden deres LIVE-debut i 1990. Også selv om bandet ikke selv tog for givet, at festen og rejsen skulle fortsætte ...
”Det holder ikke mange sekunder, det her, kan jeg huske jeg tænkte den gang. Derfor talte vi om, at det bare var med at nyde det hele, for det var ikke sikkert, vi nogensinde ville få den oplevelse igen,” lyder det fra Nikolaj Christensen, der fik en guitar i favnen som femårig og har spillet på den lige siden.
Historien taler for sig selv, og med 11 albums, et nyt i støbeskeen og en lang række langtidsholdbare og skudsikre hits er der højt til himlen og nok at vælge imellem, når bandet leverer den eksklusive jubilæumskoncert.
”Vi glæder os helt vildt og kan godt love, at det bliver en helt særlig aften. Vi skruer lige lidt op for det hele og giver alt, hvad vi har, og der er så mange historier og sange, vi skal nå at spille til jubilæumskoncerten.”
Den karakteristiske stemme, de stærke sange, det velspillende band med de gode fortællinger er i topform og klar til at leverer en koncert i særklasse og fejre de 35 år på landevejen med manér.
Og som manden i front selv siger: ”Jeg elsker at lave det, jeg er bedst til, og at så mange folk kommer til mine koncerter, er jo en kæmpe gave. I øvrigt følte jeg mig gammel allerede som helt ung, men nu passer tingene ligesom sammen. Så sent som i går blev jeg råbt ind på scenen igen og tænkte bare: Det her, det holder sgu stadigvæk … og vi har tænkt os aldrig at stoppe.”
Nikolaj & Piloterne er:
Nikolaj Christensen: Sang, guitar
Mika Vandborg: Guitar
Peter Kjøbsted: Bas
Morten Hellborn: Trommer
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 225 kr
Sted Pavillonsalen
Arrangør Pavillonen