Nyhedsbrev
Modtag kulturtilbud, nyheder, rabattilbud o.m.a. – direkte til din mail-boks.
29. okt
kl. 19:00
Dørene åbnes kl. 18:15.
29. oktober
kl. 19:00
Dørene åbnes kl. 18:15.
Gennem fire årtier har Nils Villemoes revset, drillet og udfordret erhvervslivet og den offentlige sektor - for som han siger:
“Ledelse vedrører os alle - ingen slipper fri”
Ledelse handler om at lave en strategi, udvikle en organisation og vigtigst af alt at skabe rammer for samarbejde. Men det er ikke altid så let, som det lyder – tværtimod er det ofte ret bøvlet! Vi har brug for noget at gå op i, noget af stå op til, noget at slås for. Det er bøvl. Uden bøvl bliver livet tomt og indholdsløst. Det er ifølge Nils Villemoes faktisk et af samfundets allerstørste problemer. Der er ikke bøvl nok til alle! :-)
Oplev en tour de force på en stand-up-agtigt aften med en af landets mest ikoniske foredragsholdere om ledelse. Hør bl.a. bud på:
• Hvordan SAMFUNDET er skruet sammen?
• Hvorfor alting hele tiden skal laves om?
• Hvorfor LEDELSE tit går op i en spids?
• Hvad der ligger i bunden af lederSKABET?
• Hvor UDVIKLINGEN går hen, mens vi sover?
Et enormt inspirerende og humoristisk foredrag - uanset om du selv er leder, bliver ledet eller bare er interesseret i en skæv og underholdende vinkel på ledelse.
Nils Villemoes´ foredrag handler også om at se. Hvert eneste menneske lever i sin egen virkelighed, når det kommer til stykket, og det er det, der gør os interessante. Det gælder i høj grad også i forhold til et begreb som ledelse, som kan anskues fra mange forskellige vinkler, også fra en personlig: Livet er faktisk en ledelsesopgave, hvor vi hver især kun har én medarbejder, nemlig os selv.
Om Nils Villemoes
Nils Villemoes er en af landets mest populære foredragsholdere inden for ledelse. Han har mere end 35 års erfaring som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er uddannet cand. merc. og er autodidakt ekspert i ledelse, udvikling og strategi.
På en aften med Nils vil du dog mest mærke hans fantastiske evne til - med masser af humor - at spidde samfundsudviklingen, ledelsesteorier- og tendenser samt mange af de klassiske begreber, vi i et væk bruger både professionelt og privat. Nils går kritisk til værks i forhold til ledelse, når han belyser, hvad god ledelse er, og hvorfor vi overhovedet har brug for god ledelse i organisationer.
Vi håber, at vi ses til et underholdende og alternativt ledelsesforedrag om sammenhængen mellem liv, leg og lyst, løn og ledelse, længsel og lediggang samt løgn og latin!!!
Vi ses i Pavillonen
Centersalen
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris fra 279 til 329 kr
Sted Centersalen
Pladser Nummererede pladser
Arrangør Pavillonen