Nyhedsbrev
Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.
11. feb
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19.00
11. februar
kl. 20:00
Dørene åbnes kl. 19.00
Rebecca Lou:
At rockens vildskab ikke kan forenes med popmusikkens iørefaldende kækhed er en sejlivet og helt forkert myte. Det er Rebecca Lou det endegyldige bevis på.
Rebecca kan både lave smadret punk, med alt hvad det indebærer af læderjakker og dommedagsguitar, men hun er også leveringsdygtig på vemodige akkorder, melodier og tekster, der sætter sig fast i din hjerne, som den mest insisterende popsang.
»Jeg elsker rockmusik, og det er en kæmpe del af mig, men jeg har også et kæmpe pophjerte. Jeg kan godt lide det storladne og den gode melodi, og så er historien i sangen supervigtig for mig«, siger hun.
Tag bare selvtillidshymnen ‘Bitch, U Look Good’, som Rebecca Lou håber kan give andre mod til at turde være sig selv.
Siden debut-ep'en Skeletons fra 2018 har Rebecca Lou haft singler i rotation på både P3 & P6 imens projektet har tourneret i Danmark, Tyskland, Østrig og England og blandt andet optrådt på Roskilde Festival (DK), SPOT Festival (DK), Reeperbahn Festival (DE), Waves Vienna (AT), til Livebeatet på P6 Beat og Gaffaprisen 2020. Den 27. oktober 2021 udkom Rebecca Lou med sit 2. album 'Heavy Metal Feelings'. Albummet fik store roser med på vejen af nationale medier og modtog blandt andet en femstjernet anmeldelse i GAFFA. Netop GAFFA placerede Rebecca Lou på forsiden af deres novemberudgave i 2021.
Opvarmning: A Mess
Der er noget på spil i soundtracket til de brølende 2020ere. Fra #metoodebat til musikkens alternative rockscene slår A Mess leadguitaren an. Hun er med GAFFAs ord ”en fandenivoldsk og
tiltrængt røst”. A Mess er en en-kvindehær bevæbnet med elguitar og et arsenal af fængende hooks og catchy melodier. Lyden er lige dele bekymringsfri 90er-barn og nutidig indie med en don’t give a fuck attitude, som hvis The Breeders avlede Soccer Mommy og overlod opdragelsen til Pussy Riot.
P6 Beat mener man skal lede længe efter en ordentlig rocksang i 2021, og kalder A Mess en ”sjælden fisk i nettet”, som man skal lytte til! GAFFA mener ”intet på hendes udgivelse virker rodet eller malplaceret, men derimod velovervejet, eftertænksomt og stærkt tilrettelagt.
Kæmpestort tillykke med en fremragende udgivelse” og kvitterer med 5 stjerner.
Billetpris
Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillionen på tlf: 8632 1633
Se mere
Pris 150 kr
Sted Pavillonsalen
Pladser Unummererede pladser
Arrangør Pavillonen