The Awesome Welles

28. feb
kl. 20:00

Dørene åbnes en time før koncertstart

28. februar
kl. 20:00

Dørene åbnes en time før koncertstart

Efter genopstandelsen i begyndelsen af 2023 med succesalbummet Secular Age og tilhørende koncerter, er det hæderkronede og lovpriste rock noir-band igen at finde på landevejen, for sidste gang i en rum tid, med Sweet Mercies Tour.

"Mørkt og mesterligt. Endnu engang har ventetiden været det hele værd." - Gaffa

“Secular Age er et modent udspil fra et band, der med sine høje kvaliteter og stærke fremførsel bør ramme et bredere publikum. The Awesome Welles spiller sig ind i de højere luftlag med denne ret hurtigt lavede plade." - GFR

Den skæbnesvangre pandemitid, der bestyrtede det meste af den danske musikbranche, markerede til trods en tilbagevenden for det atypiske rockband, der med Secular Age lige dele vakte begejstring hos eksisterende såvel som nye fans. På Secular Age skar The Awesome Welles ind til benet, men føjede samtidig nye nuancer til deres velkendte, tidløse univers.

De 10 sange er forfriskende fri af tidens tendenser og dogmatikker. Det primale, monstrøse og ulmende kaos veksler med en hidtil uset overgivende og afdæmpet ro i et lydbillede – ofte smukt og håbefuldt, somme tider dunkelt og sværtet – hvor dansk-canadiske teolog og forsanger Adam Allen tager rocklyrikken med sig, hvor den sjældent opholder sig.

Med den særegne forkærlighed for analoge og akustiske instrumenter, og en simpel, hårdtslående, håndspillet tilgang, blev mørkemændene – både på albumformat og live – spået en lys fremtid blandt rockmusikkens fornyere i ind- og udland, inden pladeselskabsproblemer kvalte bandet.

Siden comebacket har det tidløse rockband dog – der, foruden dets to bærende medlemmer, har for vane at overraske med musikere fra bl.a. Blaue Blume, Kellermensch, Brimheim og andre rockaktører – atter cementeret sig som et ledende must watch for fans af alternativ rock herhjemme, med deres særegne mørke og eksplosive, men følelsesladede rockudskejelser.

Sweet Mercies Tour bliver det sammenfattende navn for deres optræden i Pavillonen, inden undfangelsen af nyt materiale påbegyndes:

“Det har været en velsignelse for os de seneste år at komme ud og møde de mennesker, der giver liv til vores værker, og for hvem de har betydning. Derfor føles det både tillokkende og intuitivt at konsultere dem på tærsklen til, at vi lukker os om selv, og skabelsen af noget nyt begynder”, fortæller forsanger Adam Allen.

Pavillonsalen

Dørene åbnes en time før koncertstart
Billetpris 160,- kr.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Se mere

Pris 160 kr

Sted Pavillonsalen

Arrangør Pavillonen

Nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.