Vi spiser sammen - med fællessang

06. feb
kl. 18:00

06. februar
kl. 18:00

Arrangementet er afholdt

Et nyt tiltag i Pavillonen - vi spiser sammen for billig mønt

Vi slår et slag for fællesskab og samvær, når vi afholder “VI SPISER SAMMEN” med en dagens ret til fornuftige penge - og efterfølgende er der fællessang.
Det hele er helt uformelt hvor vi kan være sammen om et måltid og møde nye mennesker.

Kernen er, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er også, at vi alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.

Vi får besøg af gruppen ”Sangskatterne” som i flere år har afholdt fællessangs arrangementer i Randers med stor succes.
Sangskatterne skriver selv:
Helt nede på jorden fællessynger vi alle de sange, vi alligevel går og nynner for os selv i dagligdagen. Her er dansk og udenlandsk pop blandet op med klassiske årstidssange i en skøn buket, der giver et gevaldigt godt humør.
Sangskatterne består af Mikkel Frost, der spiller guitar og synger for, Bjarke Houmann som spiller bas og kommer med kække kommentarer og Mogens Jensen, der holder det hele på sporet bag tangenterne.

Hos Sangskatterne skal man ikke kunne synge opera, eller rent eller noget som helst, for det hele skabes sammen, i fællesskab og det er summen af de fælles toner, der giver resultatet.
Medbring din opladte mobil, her finder vi teksterne til de sange vi skal synge og så er vi klar!

Unummererede pladser

Pris 95,- kr. pr. person

Se mere

Pris 95 kr

Sted Pavillonsalen

Pladser Unummererede pladser

Arrangør Pavillonen

Nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.