Pavillonen udnævnt til Netværksspillested

Statens Kunstfond udpeger pavillonen som Netværksspillested i 4 årig periode.

 

Jublen var stor i Pavillonen da denne meddelelse tikker ind fra Statens Kunstfond.

Det er statens kunstfonds projektstøtteudvalg for musik, der hører under Kulturministeriet, der har udpeget Pavillonen til Netværksspillested for en 4 årig periode i årene 2025 - 2028.

 

”Det her er helt vildt positivt og vi er enormt stolte over denne anerkendelse. Det bliver et stort løft for Pavillonen og for hele vores region. Jeg er super glade for den opbakning og samarbejde vi har med Norddjurs kommune, den unikke indsats som det faste personale gør sammen med de mange frivillige, et erhvervsliv der bakker op, det store arbejde bestyrelsen har lagt i processen og er virkelig glade for den positive tilgang der har været til vores ansøgning de mange samarbejdspartnere. Vi glæder os til at folde projektet ud – det er ret fantastisk det her. udtaler Jesper Jul – Direktør i Pavillonen

 

Pavillonen har lagt stor energi og arbejde i en god ansøgning til projektet, der har foldet sig ud på meget kort tid da fristen har været meget kort – det store arbejde bærer nu frugt.

 

Konkret betyder det at Pavillonen kan videreudvikle musikken og gøre det bredt i vores region sammen med en række af gode samarbejdspartnere.  Det Giver samtidig mulighed og styrke til at planlægge over en 4 årig periode i udviklingens tegn.

 

Sune Kurdahl, formand for Pavillonen, udtaler:

Fantastisk at Pavillonen nu bliver netværksspillested! Dette vil løfte musiklivet og øge samarbejdet med musikaktører på hele Djursland. Bestyrelsen og direktøren har arbejdet på dette i en længere årrække - endelig lykkedes det at slippe gennem nøgleøjet. Dejligt. Der skal samtidig lyde en stor tak til kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Norddjurs for at støtte op om projektet. Nu kan vi alle glæde os til endnu flere spændende musiktilbud.

 

Kasper Bjerregaard, borgmester i Norddjurs Kommune, udtaler:

"I Norddjurs er vi meget stolte over, at Pavillonen er blevet udnævnt til netværksspillested de næste fire år. Det er endnu en anerkendelse af Pavillonens rolle og store engagement i at fremme kultur og fællesskab på Djursland. Vi ser frem til sammen med Pavillonen at kunne byde velkommen til en række spændende arrangementer, der yderligere vil styrke det kulturelle liv og bringe folk fra nær og fjern sammen om fælles oplevelser."

 

Allan Gjersbøl Jørgensen, Kulturudvalgsformand i Norddjurs kommune udtaler:

I min øjne skal Norddjurs også kendes ved, at være en kulturkommune og det her er et godt skridt i den retning. Kultur er en vigtig faktor for bosætning og derfor skal vi støtte det liv der leves efter fyraften og i folks fritid.

Netværksspillested-tildelingen er beviset på at Pavillonen ikke blot er et kulturhus for Grenaa, men en kulturskaber og -udvikler for hele Norddjurs, der igen og igen lokker gæster til fra både nær og fjern.

 

 

Vi hejser flaget og glæder os til at folde projektet ud der kommer til at have tråde ud til det meste af Djursland.

Nyhedsbrev

Vil du være blandt de første til at høre om spændende koncerter, udstillinger og events i Pavillonen i Grenaa? Tilmeld dig Pavillonens nyhedsbrev og få adgang til før-salg, rabatter og unikke oplevelser.